A­alval 
    ForsÝ­a
 Markmi­
 About LBL
 Stjˇrn
 L÷g
 NorrŠnt samstarf
 Greinar
 ┴lyktanir LBL
 Gestabˇk
 Umsřsla
┴herslur og stefnumßl LBL Ý bygg­amßlum til framtÝ­ar

SŠkja um a­ild
 Starfi­ 
    Um starfi­
 Stefnum÷rkun LBL
 FrÚttir
 A­alfundir
 Stjˇrnarfundir
 Bygg­a■ing
 Styrktara­ilar LBL
 Unglingurinn ß landsbygg­inni
 FarsŠld til framtÝ­ar
 Skipulagning starfsemi Ýb˙asamtaka
 Dreifbřlis■ing Ý SvÝ■jˇ­ Ý maÝ 2014
 Bygg­amßl til framtÝ­ar
 Myndasafn 
    M÷­rudalsfundur 2009
 Bygg­a■ing 2004
 Bygg­a■ing 2004 - 2
 Bygg­a■ing 2004 - 3
 A­alfundur 2005
 DalvÝk
 Tenglar 
    Vefir fÚlagsmanna
 Velunnarar
 FrÚttavefir
 A­ildarfÚl÷g 
    FramfarafÚlag DalvÝkurbygg­ar
 Vestur-H˙navatnssřsla
 Vopnafj÷r­ur
 Skagahreppur
 Bakkafj÷r­ur
 Nor­urhÚra­
 Íxarfj÷r­ur
 Neskaupssta­ur
 Ůingeyjarsveit
 Fellahreppur
 Brei­dalur
 Reykhˇlasveit
 FljˇtdalshÚra­
 Snorri Pßlsson framfarafÚlag
 Mjˇifj÷r­ur
 Nor­anver­ir vestfir­ir
 Einstaklingar og ÷nnur fÚl÷g
 Heimsˇknir ß sÝ­una 
  N˙na: 1
  ═ dag: 2
  ═ allt: 908515

Landsbyggðarmál

Leggja or­ Ý belg >>

Af h÷gum bŠnda

| /Sindri Sigurgeirsson | 15.09.14, 11:51 | 7875 |



Forsvarsmenn verslunarinnar hafa ekki dregi­ af sÚr ß undanf÷rnum misserum a­ gagnrřna fyrirkomulag Ý landb˙na­i. Draumur ■eirra um a­ geta takmarkalaust flutt inn b˙v÷rur frß ˙tl÷ndum og ßvaxta­ sitt pund betur en ■eir gera Ý dag er lÝfseigur.

Finnur ┴rnason, forstjˇri Haga, ger­i landb˙na­ a­ umtalsefni Ý fj÷lmi­lum nřlega og fann honum flest til forßttu. Svo mßtti skilja ß mßli forstjˇrans a­ landb˙na­arkerfi­ sÚ ˙r sÚr gengi­ og engum til hagsbˇta, ekki bŠndum, ekki neytendum og allra sÝst versluninni Ý landinu. Finnur kom vÝ­a vi­ Ý gagnrřni sinni og gekk svo langt a­ ßlykta sem svo a­ landb˙na­arkerfi­ vŠri einn af ■eim ■ßttum sem h÷mlu­u erlendum verslunum Ý a­ koma hinga­ til lands. Ůa­ er langt seilst Ý r÷kfŠrslunni.

Hva­a ßhrif hefur aukinn innflutningur ß b˙v÷rum?
Forstjˇri Haga ˇskar sÚr a­ geta flutt inn meira af erlendum b˙v÷rum ß lŠgri tollum. Hva­a ßhrif hefur ■a­ ß innlendan landb˙na­? Ůegar ˇdřrar v÷rur eru fluttar inn til landsins er minna keypt af innlendri framlei­slu. BŠndum myndi fŠkka hratt og afur­ast÷­var ■eirra lognast ˙t af. Ůa­ hef­i slŠmar aflei­ingar fyrir bygg­ Ý landinu og auki­ atvinnuleysi ß landsbygg­inni ■ar sem Ýb˙ar treysta ß landb˙na­inn.

Ofurhagna­ur verslunarinnar
En af hverju kveinkar forstjˇri eins stŠrsta smßs÷lufyrirtŠkis ß ═slandi sÚr undan rekstrarumhverfinu? Verslanir hans skila milljar­ahagna­i ß ßri og ekki er a­ sjß a­ stjˇrnendur fyrirtŠkisins sÚu illa haldnir Ý launum. Nřlega var skřrt frß ■vÝ a­ Hagar hef­u hagnast um 939 milljˇnir krˇna ß fyrsta ßrsfjˇr­ungi. Heildarhagna­ur fyrirtŠkisins ß sÝ­asta ßri var r˙mir 3,9 milljar­ar. Raunar vi­urkennir Finnur a­ dagv÷ruhluti verslunarinnar, ■ar sem m.a. Ýslenskar b˙v÷rur eru ß bo­stˇlum, skili dßgˇ­um hagna­i. SamkvŠmt rannsˇknum verslunarinnar sjßlfrar er veltan 7% meiri Ý dag en fyrir Hrun. Ůetta eru vissulega betri afkomut÷lur en vi­ bŠndur getum stßta­ af.

Kj÷t hefur hŠkka­ minna Ý ver­i en a­rar v÷rur
Forstjˇrinn heldur ■vÝ fram a­ vegna mjˇlkurskorts hafi nautakj÷t hŠkka­ Ý ver­i frß framlei­endum um r˙mlega 20% ß sÝ­ustu 12 mßnu­um. Ůa­ er au­velt a­ skella fram ˇlÝkum t÷lum og draga margvÝslegar ßlyktanir. Ůa­ er lÝka hŠgt a­ nefna a­ frß bankahruninu hefur nautakj÷t hŠkka­ Ý ver­i um 40% ß me­an ver­ ß brau­i og k÷kum hefur hŠkka­ um 74%. ┴ tÝmabilinu hŠkka­i vÝsitala neysluver­s um 47%. Sta­reyndin er s˙ a­ Ýslenskar b˙v÷rur hafa haldi­ aftur af hŠkkun vÝsit÷lu neysluver­s ■vÝ ■Šr hafa hŠkka­ minna Ý ver­i en innfluttar v÷rur.

Verslunin kostar sitt
Forsvarsmenn bŠnda hafa ß li­num ßrum nßlgast umrŠ­u um starfshŠtti verslunarinnar af vir­ingu og yfirvegun. Ůa­ mß hins vegar rifja ■a­ upp, og ■a­ er ˇskemmtilegt, a­ verslunin Ý landinu hefur kosta­ ■jˇ­fÚlagi­ stjarnfrŠ­ilega hßar upphŠ­ir ß li­num ßrum. Eftir bankahrun voru til dŠmis afskrifa­ir hjß Arion-banka ß milli 35-40 milljar­ar krˇna hjß verslunarfyrirtŠkinu H÷gum hf. Sama fyrirtŠki hefur veri­ sta­i­ a­ alvarlegum brotum ß samkeppnisl÷gum og ■urft a­ leggja ˙t um 600 milljˇnir krˇna Ý sektargrei­slur ß seinustu ßrum vegna ■eirra brota. Ůessar upphŠ­ir grei­a Ýslenskir neytendur ß endanum. Margoft hefur veri­ fjalla­ um fermetrafj÷lda Ý Ýslenskum verslunum sem er meiri en Ý nßgrannal÷ndum og kostna­ vi­ langan opnunartÝma. ═ ljˇsi ■essa er hjßkßtlegt a­ heyra forystumann stŠrstu verslunarke­ju landsins kenna bŠndum um hßtt v÷ruver­ og hŠkkandi h˙snŠ­islßn landsmanna vegna vÝsit÷luhŠkkana.

Ver­mŠtask÷pun Ý landb˙na­i
Finnur reiknar ˙t a­ ver­mŠtask÷pun Ý Ýslenskum landb˙na­i sÚ einungis 1.432 milljˇnir krˇna ß ßri. SamkvŠmt ■essum ˙treikningum eru Hagar r˙ma fjˇra mßnu­i a­ skila ■eim hagna­i sem allir bŠndur landsins skapa ß hverjum einasta degi allt ßri­ um kring. Hagstofa ═slands metur grunnframlei­sluver­mŠti landb˙na­arins 51,6 milljar­a ßri­ 2013 ßn allra styrkja.
Ver­mŠtask÷pun Ý Ýslenskum landb˙na­i byggist ß m÷rgum ■ßttum. Fyrir utan ■a­ a­ bŠndur nřta landsins gŠ­i ■ß mß horfa Ý ■ann sparna­ sem ■a­ hefur Ý f÷r me­ sÚr fyrir ■jˇ­arb˙i­ a­ eiga innlendan landb˙na­. Vi­ sp÷rum gjaldeyri me­ ■vÝ a­ framlei­a eigin mat Ý sta­ ■ess a­ flytja hann inn frß ˙tl÷ndum. Ůa­ er lÝka ÷ryggi fˇlgi­ Ý ■vÝ a­ eiga innlenda matvŠlaframlei­endur ľ ■a­ er eitthva­ sem allar ■jˇ­ir leggja mikla ßherslu ß.

Enginn er gallalaus
═slenskur landb˙na­ur er ekki gallalaus og ■a­ rekstrarumhverfi sem bŠndum er b˙i­ er ■a­ ekki heldur. Ůa­ eru margar ßstŠ­ur fyrir ■vÝ a­ framlei­slua­stŠ­ur eru erfi­ari ß ═slandi en Ý nßgrannal÷ndunum, m.a. ˇblÝ­ ve­rßtta og hrjˇstrugt land. Ůa­ er erfitt a­ b˙a me­ b˙fÚ ■ar sem nßtt˙ru÷flin rß­a f÷r, eins og nřleg dŠmi sanna. Landb˙na­ er ekki au­velt a­ bera saman vi­ a­rar atvinnugreinar, eins og sŠlgŠtisi­na­ sem Finni er hugleikinn. Sß i­na­ur byggir framlei­slu sÝna nŠr eing÷ngu ß innfluttu hrßefni, fer fram Ý loku­u i­na­arh˙snŠ­i og treystir lÝtt ß sˇl og regn.

Hva­ vakir fyrir forstjˇra Haga?
Er gagnrřni forstjˇrans sprottin af metna­i til a­ nß meiri v÷ldum Ý smßs÷luversluninni og geta skapa­ fyrirtŠki sÝnu enn meiri hagna­? Me­ ■vÝ a­ kaupa erlendar b˙v÷rur og drepa ni­ur innlenda framlei­slu er au­velt fyrir verslunina a­ rß­a fer­inni. Kaupmenn kaupa ˇdřrar v÷rur ytra og stjˇrna ßlagningunni a­ eigin ge­■ˇtta. Ůannig getur verslunin grŠtt enn■ß meira Ý dag en Ý gŠr. Eru ■a­ hagsmunir ■jˇ­arinnar? Ekki a­ mati okkar bŠnda.

Heimild MBL.is

/Sindri Sigurgeirsson

PrentvŠn ˙tgßfa

 Nřjustu innlegg 
   - KŠri fÚlagi og velunnari samtakanna Landsbygg­in lifi!

  Samt÷kin

- Gle­ileg jˇl!

  Samt÷kin

- Gle­ileg jˇl kŠru lesendur!

  Samt÷kin

- A­alfundur 2017

  FrÚttir og frˇ­leikur!

- ┴ramˇtakve­ja!

  Samt÷kin

  
SEEDS Iceland - Kynningarefni

Sjßlfbo­ali­asamt÷kin SEEDS

Galleri ,BED & BREAKFAST, HolbŠkvej 103, 4450 Jyderup, Tel: 40197519 og 59208961, DANMARK

Auglřsing

Hela Norden ska leve
 Fyrirmyndirnar 
    FrÚttir og frˇ­leikur!
 Fyrirlestrar og frˇ­leikur
  Bygg­ar■ing
 Til umhugsunar.
 FrÚttir frß ÷llum fÚl÷gum
 Fer­as÷gur og fleira.
 Samt÷kin
 Landsbygg­armßl
 ┴ d÷finni.
 Landsbygg­arfrÚttir
 Bygg­armßl og stefna bygg­ar!
 Landb˙na­armßl.
 Ţmsar geinar.
 Samg÷ngur.
 Skemmtilegar frßsagnir!
 Sjßanleg ßhrif sameiningar ß landinu!
 Skřrslur fÚlaga
 Vi­ sem erfum landi­ 
    Hva­ er a­ gerast
 Unglingurinn ß landsb.
 Allt og ekkert
Austurglugginn

Reykhˇlavefurinn

360.is

huni.is

patreksfjordur.is

strandir.is

BŠndabla­i­

skessuhorn.is

Skarpur - Ůingeyskur frÚttami­ill

Íxarfj÷r­ur - Nřjustu frÚttir

═sland.is

Selasetur ═slands
 Skrßning ß pˇstlista 
  
Netfang:

Nafn:

Lykilorð:
Aðgansorðið er sigga. Reglulega er send tilkynning til allra á póstlistanum
 
Hægt er að senda efni á netfangið: siggasvavars@hive.is
eða smella á:
'Leggja orð í belg'
í viðkomandi flokki
 
phpVefari 2004 - midlari@midlari.is - www.midlari.is